Vandværket Lyngen

Herunder seneste opdatering fra Ejby, som vi jo følger. 
Lad os tage en snak om det på generalforsamlingen, som jo er 11. august 2021.

Ejby Vandværk vil investere millioner i kalkreducerende anlæg

Investering på 13,5 millioner kroner til afstemning på næste uges generalforsamling

 

 

Af Henrik Førby Jensen

 

Miljø Forarbejdet har stået på i et par år og på næste uges generalforsamling skal det så afgøres, om de 2.000 andelshavere i Ejby Vandværk i løbet af nogle få år skal have mulighed for at få ”blødt vand” reduceret delvis af  kalk ud af deres vandhaner.

På baggrund af en rapport, som Ejby Vandværk har fået udarbejdet hos det rådgivende ingeniørfirma Krüger Veolia har bestyrelsen i Ejby Vandværk konkluderet, at man vil satse på den nye, danske teknologi PAS, der fungerer på den måde, at den kalkreducerer vandet med luft. Teknologien er valgt, fordi det er den billigste – under 3,00 kroner pr kubikmeter renset vand – og ikke mindst den reneste og mest miljøvenlige teknologi, forklarer formand for Ejby Vandværk, Claus Steen Hansen.

– For nogle år siden var der nogle få, der gerne gerne vil have et kalkreducerende anlæg, men der er kommet flere og flere. Miljø er jo noget, alle snakker om – ikke mindst vores børn og børnebørn, pointerer formanden.

Stor kapacitet

Ejby Vandværk blev etableret i 1963 og er et af Køge Kommunes største, privatejede vandværker med en årlig produktion på 289.000 kubikmeter anmærkningsfrit vand til godt og vel 2000 andelshavere i Ejby og Vemmedrup.

Vandværket er gennem årene blevet vedligeholdt og opdateret, så en investering i et nyt kalkrensningsanlæg betyder ikke, at man skal etablere et nyt vandværk. Udover den nuværende produktion har Ejby Vandværk faktisk kapacitet til at udvide med yderligere 300.000 kubikmeter på sine anlæg i Ejby og Højstrupgaard.

Grundig forberedelse

Det nye kalkrensningsanlæg vil koste 13,5 millioner kroner og stemmer generalforsamlingen for bestyrelsen forslag, bliver næste skridt at få Køge Kommunes godkendelse af en ekstern placering af det nye anlæg. Forarbejdet er gjort grundigt og Claus Steen Hansen håber naturligvis, at de mange frivillige timers arbejde vil bære frugt. I første omgang ved næste uges generalforsamling. Projektberegningen viser, at det vil tage cirka 2 – 3 år at få anlægget etableret.

– Vi har brugt 300.000 kroner på rapporten delvis  fra Krüger og Projekt planlægning for at være helt sikre på, at kvaliteten holder. Det er de førende rådgivende inden for vandanlæg. Derudover har AA Water lavet projektberegningen for os. Vi har sørget for at inddrage folk, der har den nødvendige viden, så vi kan stå inde for dét, vi præsenterer. Der står ”Rent vand fra Ejby Vandværk” på vores skilt. Det er vi stolte af og sådan skal det være, siger formanden.

 

 

Henrik Førby Jensen
Journalist

Kalk reduktion / Blødgøring

Herunder kan du læse lidt om de alternativer, som vi har kikket på, og som vi skal have evalueret

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Udover ovenstående, har vi så senest set på en løsning fra Krüger, som der kan læses om her.